Vilde Skov af mørke Graner;
ensomt rinder Kildens Graad.
Sjæl, søg Tilflugt her, søg Raad,
Raad for Savnet, Ingen aner.
Pip kun, lille Fugl deroppe,
pip og kald med Stemme klar,
kald, fik end du aldrig Svar
af de mørke Granetoppe.
Tav end Verden til din Vaande,
kald kun her, græd frit og klag;
vifte skal ved Solbjergslag
paa din Uro Fredens Aande.
Kjærlighedens Gud skal øse
Balsam i dit dybe Saar.
Kjærlighedens Gud forstaar
al din Sorg, den redningsløse.