Følg mig, Du Skjønne, hvor Natskyggen gror,
Dér synger Drossel og Irisk og Finke,
Græsset er blødt uden Menneskespor,
Tusinde Skovstjerner blinke!
Dèr skal jeg stemme min strengede Luth,
Dèr skal Du lære, min blussende Glut,
Ret hvordan Sangen kan drage og vinke!
Følg mig, hvor Aakanden drømmer i Kvæld,
Iris og Kalla ved Skovsøen prange,
Skallen slaar Smut som et tindrende Skjæl
Fluen og Myggen at fange!
Dèr skal jeg stemme min strengede Luth,
Dèr skal jeg synge, min blussende Glut,
Ene for Dig mine vaarfødte Sange!
Smil ikke Du af min dunbløde Kind,
Agt ikke Pagen som Elsker saa ringe!
Snildrig jeg væver mit koglende Spind,
Hjerter til Savn kan jeg tvinge!
Tonen, der slaar fra min strengede Luth,
Lister sig op til dit Leje, min Glut,
Bærer Dig til mig paa Sangsvanens Vinge!