I hvor Du end færdes,
Du dejlige Ranke,
Min Længsel Dig følger,
Min Drøm og min Tanke!
Alene jeg sidder
I Hjemmet tilbage
Og veed ej, hvorhen
Med mit Savn jeg skal drage.
O, har man som vi
Kunnet elske og favne,
Det falder saa tungt dog
At længes og savne!
Ak, skinsyg er Skjæbnen,
Vi vakte dens Harme
Ved glødende Kys
Og ved favnende Arme.
Men det skal Du vide,
Min herlige Lille:
En Sangfugl er Haabet,
Der jubler sin Trille!
Husk paa, mens de langt
Fra din Elsker Dig tvinger:
Vor Længsel i Sang
Ved din Hjemkomst jeg bringer!