Sølvbryllupssang.
(November 1867.)
(November 1867.)
Engang i hin eders fejre Vaar
I loved troligt at vandre sammen,
I fem og tyve henrundne Aar
Har I nu delt baade Sorg og Gammen,
Men Sorgen svinder,
Og Glæden binder
En Brudekrands af de kjære Minder
Fra Ungdomstid!
I takker Gud for de svundne Aar,
For Sølverkrandsen, som Issen pryder,
I følges troligt i glade Kaar,
I bøjer eder, hvor Herren byder!
Gid Aar henrinde
Og eder finde
Som guldbekrandset Mand og Kvinde
I huslig Fred!
Her staar om eder en Børneflok,
Guds Fred og Naade den huldt velsigne
Til den eet Ønske er mer end nok:
Gid hver maa eder i Lykke ligne!
Gid Kjærligheden
Og Arnefreden
Maa gjøre deres Hjem herneden
Til Glædens Bo!
Ja til de Tvende, som sidder der
Saa ungdomsfriske paa Bryllupssæde,
Den Vennekreds, som er samlet her,
Af Hjertet beder den Bøn med Glæde:
Gud Herren støtte
Og mildt beskytte
De To, til Jorden om de bytte
Med Himlens Fred!