Skovduen kurrer bag Træernes Grønt,
Kurrer de Midsommersdage,
Kurrer og kurrer saa kjælent og skjønt,
Kurrer saa ømt for sin Mage!
Sangen er yndig, thi Elskovs Kyst
Fylder den lille Sangers Bryst,
Kjærligt den kurrer bag Reden.
Men hvis dens Mage ej følger den glad,
Da maa dens Kurren forstumme,
Stille den sidder bag Bøgens Blad,
Hjertet ej Sorgen kan rumme!
Ak, da forlader den Redens Gjem,
Flyver fortvivlet bort fra sit Hjem,
Flygter og falder i Havet!