Veed du hvad der er dit Maal,
Hvad du rastløs higer efter,
Du, som vækker Bærmens Kræfter,
Hvæsser imod Brødre Staal?
Du vil styrte Kunstens Hal,
Du ved Rov vil Bytte samle.
Skulde end din Tanke famle,
Hør, hvordan du handle skal:
Grib et Asenskjæbeben,
Slaa til alt, hvad skjønt du finder,
Styrt de gamle Stortidsminder,
Skynd dig, knus dem, vær ej sen!
Thi de ser paa dig med Spot,
Naar de mindes dine Fædre!
Du — som dog er meget bedre,
Kast dem bort, men skynd dig blot!
Slæng i Støvet med din Haand
Alt, hvad sandt og skjønt du møder,
Kast kun ind paa Baalets Gløder
Hvert et Værk af Kunst og Aand!
Staa tilsidst som Sejersmand
Paa en Jord af Sten og Aske,
Da en Syndflod ny skal vaske
Verden ren for Mord og Brand!