Ofte tænkte jeg som liden:
Gid jeg dengang havde været,
Da man løfted Riddersværdet,
I Bedrifts- og Storhedstiden.
Da en Cæsar, Aleksander
Drog paa Tog til fjerne Egne,
Kom med Sejer allevegne,
Vandt sig Hæderens Guirlander!
Da til Kamp mod Allas Skare
Millioner drog mod Østen,
Vakt til Daad af Paverøsten,
Troens Arne at forsvare!
Da Kolumbus voved drage
Paa de trende usle Skibe
For bag Horisontens Stribe
Nye Verdner at opdage!
Da mod Pavedømmets Løgne
Han stod frem, „den store Kætter”,
Da et Skud paa Lytsens Sletter
Lukked Gustavs Helteøjne!
Da det franske Folk i svære
Jordskjælv styrted Despotiet,
Og i Friheds Daab sig vied
Til at kaare Verdens Herre!
Dengang var der Værd i Livet,
Tænkte jeg, da jeg var liden,
I Bedrifts- og Storhedstiden
Var til Ære Banen givet!
Taabelige Barndomslængsel!
Jeg har set, hvor Krigren sejred,
Set en Trone skudt i Vejret
Stærk ved Jern og Blod og Fængsel!
Skjald! begejstret du besynger
Ham, der staar paa Ærens Tinde,
Husk, den bygges ingensinde
Uden Lig- og Askedynger!