Du gamle Piletræ ved Aaens Bred,
Du staar og stirrer tankefuld i Vandet,
Hvad grunder du vel paa? — Du, som ej veed,
At der bag Bølgens Dyb kun gjemmes Sandet!
Du drømmer sikkert om en Verden skjøn
Paa Aaens Bund og længes did at drage,
Derfor din Aften- og din Morgenbøn
Er kun et Suk, en dæmpet Længselsklage!
Ømt smykker du med paradisisk Pragt
Dit aldrig sete, dunkle Drømmerige,
Saa det dig drager med en sælsom Magt,
Og al din Tanke bliver did at hige.
Drøm, gamle Piletræ, med Længselshu,
Mens dine Grene sænker sig mod Strømmen! —
Ak tusindfold dog lykkelig er du,
Fordi du aldrig vaagne kan af Drømmen!