Ynglingens Hjerte kan lignes med Træet, der pranger i Vaaren
Snehvidt af Blomsternes Hob, tynget af Knoppernes Vægt.
Se, hver en Blomst er et Haab, der jo engang til Sandhed kan vorde,
Vorde i Høsten til Frugt, naar den har Tro paa sig selv!
Ak, men naar Stormene kommer og ryster de bugnende Grene,
Svigter saa mangen en Blomst, hvirvles i Støvet med Spot,
Sent, naar det lakker mod Høsten, og Livets Frugter skal samles,
Da det erkjendes med Sorg, mangen en Blomst var kun gold!