Jeg stiger ikke som Ørnen
Med brusende Vingeslag,
Jeg flagrer stille som Spurven,
Der hilser paa Vaarens Dag!
Jeg staar ej ene som Birken
Paa Pyntens yderste Næs,
Jeg vokser som Gaaseurten
Imellem det høje Græs.
Men Spurven og Gaaseurten
Fik Plads i Naturen dog,
Ja, i Alskabningens Række
Regnes det lille og!
Den Fattige kan ikke glimre
I Purpur og gylden Stads,
Men dog sin Løn han fortjener,
Naar han blot fylder sin Plads!