De sige, at for meget
til Jorden jeg mig holdt,
men det er netop deraf,
jeg er en Smule stolt;
thi skjøndt der af Stormvind
er nok i min Natur,
jeg holdt som ung dog ærlig
med det gamle Stueuhr.
Bjergprædiken, jeg hørte,
den har jeg ikke glemt,
selv ej i mørke Dage,
naar Sindet var forstemt.
End lyder i mit Hjerte
et frejdigt «Snik og Snak»,
og derfor Dig jeg skylder,
næst Gud, min bedste Tak!
Juleaften 1877.