Hans Vilhelm Kaalund (1818–85)

Hvi skulde Døden Dig i Slaget fly,

for grumt at ende saa din Hædersbane!

Hvi faldt Du ej som Helten Olaf Rye,

da Du i Slagstorm førte frem din Fane!

Din Kraft blev brudt, og Sjælens Lys blev slukt,

din stolte Aand, som drømte om at svinge

til Ærens Tinde sig i Ørneflugt,

til Jorden sank den nu med knækket Vinge.

Og fjernt fra Mindet om din Hædersglans

steg Du i Graven, af Dig selv en Skygge;

til Tornekrone blev din Laurbærkrans,

og Dødens stille Søvn din sidste Lykke.

Det blev din Skjæbne — arme Martyr, Du!

Med Taushed nu din Troskab man belønner

men længe Danmark mindes skal endnu,

at Du var en af hendes bedste Sønner!