Hans Vilhelm Kaalund (1818–85)

Endskjøndt jeg er bleven maaské lidt for sat

        med Aarene

og lader mig stryge, tam som en Kat,

        mod Haarene

og krummer formeget min Ryg til Fryd

        for Filisterne,

der spores dog vistnok en knitrende Lyd

        af Gnisterne.

Jeg sidder for Tiden med Halen snoet

        omkring Poterne.

Hvad jeg spinder paa, har jeg ej betroet

        Idioterne.

Jeg vil klappe og slaa, være Skjælm og Profet

        til jeg brændes til Aske.

Jeg er ladet endnu med Elektricitet

        som en Leydnerflaske.