Du priser kun Skjalde af første Rang,
De mindre kan Du ei taale;
Du vil kun høre udødelig Sang,
Ei svagere Harpers bævende Klang —
O Daare, har Du til Lyset Trang
Og skyer dog dets brudte Straale!
Det Lys, som Tiden skal klaret see
Maa brydes i tusinde Sjæle;
Med anende Længsel, med stammende Vee
Maa Tusinde græde, maa Tusinde lee,
Før Tiden sin mægtige Tolk skal see:
Den Skjald, som giver den Mæle.
Thi yder min Sang blot et useet Frø
Til Aandens evige Sommer,
Da lad kun mit Navn forglemmes og dø
Koraldyret lig i den dybe Sø,
Jeg bygger dog med paa den voxende Ø
Og bereder den Verden, som kommer!