Med krøllet Hale og næseviis
I Gaarden rendte den lille Griis.
Mens Væderen laa og tyggede Hø,
Den vilde sig paa hans Næse klø.
Den skubbed sig op, den skubbed sig ned,
Da blev den gamle Væder vred.
Først reiste han sig, og nysede lidt,
Saa gik han tilbage to, tre Skridt,
Og førend den anden sig saae omkring,
Da gjorde Mads Væder et dygtigt Spring,
For Bagen han stødte den lille Gris,
I Gaarden langt fløi Herr Næseviis;
Men Væderen raabte: jeg skal dig lære,
At holde de gamle Folk i Ære!