Lad Vaaren komme, mens den vil,
Med Grønt, der grønnes,
Med tusind Fugles Fløjtespil,
Mens Blomster blomstre
Og alt det Skjønnes
Favreste Fagre
Kommer at flagre
Vælder i Haver og skjules i Skove,
Vælter sin Duft over Vang, over Vove —
Hvad gjør det mig?
Mit Hjerte er ej Blomst, ej Blad,
Og Vaaren gjør det ikke glad:
Det har sin egen, sære Vaar —
Naar?
82?
