Højt over Verden
i det højeste Taarn
hænger en Klokke.
Naar den ringer en Gang,
da sprænges Himlen
i tusind Stykker,
og Skyerne knitre
som fængende Risbaal,
og Sol og Maane
styrte i Dybet,
mens Stjærnerne flyve
som løse Funker
for Stormens Aande.
Saa siger Sagnet.
Men Klokkerebet
er gnavet over
af Tidens Tand,
og Ringeren sover,
har lagt sig trygt
i en lun Alkove,
hvor alle Tider
og Slægter sove.