Det rusker ved min Rude,
det blæser koldt derude.
I Horisontens Fjerne
en Stjerne glimter mat.
Godnat, godnat!
Du alle Stjerners Stjerne.
Igennem Lindens Kroner
jeg hører Fløjtetoner,
paa Luftens Vover svømme
de smeltende og blødt.
Sov sødt! Sov sødt,
I mine gamle Drømme.
Nei, kom igen tilbage
med Dans og varme Dage,
med Kys, der ret kan brænde,
med fulde Læbers Lyst.
Kom til mit Bryst,
før Dagen er til Ende!
Mit Hoved tungt sig sænker,
koldt Aftenduggen stænker,
jeg dysses ind i Slummer,
i Digt og Drøm fra før,
ved Nattens Dør,
hvor Livets Røst forstummer.