Jeg er ingen Lejesvend,
jeg tjener ej for Sold,
jeg tjener den højeste Herre,
jeg har ristet hans Navn i mit Skjold.
En Fændrik jeg er i den lille Armé,
der træder ad Bjergets Sti,
jeg spejder mod Øst, er ej Dagen at se,
da Verden bli’r solglad og fri?
Der er saa mangen Svend nu,
der tjener kun for Guld,
jeg har valgt den højeste Herre
og jeg tjener ham tro og huld.
En Fændrik jeg er i den lille Armé,
der træder ad Bjergets Sti, —
jeg spejder mod Øst, er ej Dagen at se
da Verden bli’r solglad og fri?
Og hvordan saa Lykken sig vender,
gør ej min Fane jeg Skam,
og hvis min Herre han falder,
saa falder jeg selv med ham.
En Fændrik jeg er i den lille Armé,
der træder ad Bjærgets Sti;
jeg spejder mod Øst, er ej Dagen at se,
da Verden bli’r solglad og fri?