Gazellen springer saa let, saa skjøn,
Og klart skinner Sol, hin blide;
Men stille vandrer den Elskovs Søn
Gjennem Mulm med de Kinder hvide.
Gazellens Søster er skjøn og fro —
Den klare Sol mig har blendet:
Min Taare rinder — jeg har ei Ro —
Og du spørger hvad mig er hændet!
