Til den elskede Pige(Frit efter Sapphos: φαινεταί μοι κῆνος ἴσος Θεοῖσιν.)Lyksalig, som en Gud, den Mand,Som for dit Aasyn dvæle kan,Som ved din Fod tør hvile!Som, flammende af Elskovslyst,Kan lytte til din søde RøstOg, nær ved Himlen i dit Bryst,See dig i Elskov smile!Lyksalig, som en Gud, den Mand,Som blussende sig bade kanI dine Skjønhedsstraaler!Hvem dine Silkelokkers StrømOmbølger i olympisk Drøm,Naar du ham rækker, elskovøm,Din Læbes Nektarskaaler!O! salig, som en Gud, den Mand,Som alle Verdner glemme kanOg selv sig tabe svimmel,Hendragen af din SilkearmTil Lillien, hvid og tryllevarm,Som i din rene SvanebarmOmblomstrer Hjertets Himmel!Mig standsed Blodet i mit Bryst —Paa Læben døde Suk og Røst,Da jeg dit Aasyn skued:For Sjælen blev min Barm for trang;Af Panden Dødens Perle sprang;Gravtoner mig for Øret klang —Jeg saae ei meer — men lued.Nu Sjælens Sommerfugl udslaaerMod Flammen Vingen og forgaaerFjernt, hvor du den forviste:Forbrændt, den flagrer mod sin Død —Nei — til Olymp i evig GlødDen fløi med Lyst, naar ved dit SkjødMit Øie maatte briste.