Min Sjæl ei rømmer sin Bolig
Før Verdenslampen gaaer ud.
Opfylder de Vises Bud.
Paa Jorden min Aand har hjemme;
Den fjerne Himmel er Luft;
De Slægter, Gravene gjemme,
Ei aande Paradiisduft.
For Løn kun træller en Slave;
For Straf kun gruer en Træl;
Fra Ormen i Beenrad-Grave
Oprinder ei Livsens Væld.
Om Aander og Engleskarer
Den Syge drømmer heelt fro;
Som Veiret hans Sjæl henfarer
Og døer i sin Barnetro.
Jeg drømmer om ingen Himmel;
Jeg venter paa ingen Løn.
Henfar kun, Menneskevrimmel!
Opfyldt er min eneste Bøn.
Døe, døe skal alle de Andre:
Den Største, jeg saae, foer hen —
Jeg evig paa Jorden skal vandre —
Han kommer dog aldrig igjen.
