Alt vi paa Fjeldpynten staae; Lyksalighedsøen modtog os:
Herlige Capri! Fortryllelsens Øe du nævnes med Føie;
Ei Boromæiske Konst har her et Isola-della
Smukt fremtryllet i venlige Søe: i fraadende Havdyb
Kasted med høiere Konst og stoltere Skjønhed Naturens
Evige Genius dig, du Fjeld med Paradiiskrandsen!
Her staaer Almagtens Værk: ei stoltere Syn har mit Øie
Seet; ei rigere dufted en Vaar mig paa Jorden imøde.
Saa fra Helleniske Øehav underfuldt Sagn mig afbilded
Guddommens skabende Kraft, fremsprungen af Dybet i Fjeldform,
Prydet af Kjærlighedsenglen med Skjønhedens evige Krone.
Frihed! her aander vel du? vist aldrig har Kæmpen, den høie,
Bøiet sin Nakke og taalt ydmyget Tyrannernes Fodtrin?
Drømmer du? Fremmede! see! du staaer, hvor Tiberius standed.
Dog ved Tyrannens omstyrtede Hal i den fattige Hytte
Boer nu from Eremit. — I Sjælen kun Friheden bygger
Evigt Paulun, naar, ydmyg og from, sig Kraftaanden bøier
For den almægtige Haand, der knuser Tyranner med Trælle.
Glæd dig nu, seirende Aand! du er fri: ei Jordlivets Trældom
Fængsler dig selv paa høieste Pynt af Lyksalighedsøen.
Videre flyver du ei i Feernes Riger paa Jorden;
Høiest du stander idag og al deres Herlighed skuer;
Høiere flyer dog ahnende Blik, og Frihedens Engel
Løsner med mægtige Haand Fortryllelsens Bind fra dit Øie.
Hist jeg en Slave løskjøbte: ved Bjergstien fattige Smaadreng
Ængstede Sangfulg mig solgte; nu høiest paa herligste Fjeldspids
Fri den sig hviler paa Jomfruens Haand; snart Vingen den ryster,
Qvidrer og flagrer mod Sky; ret saa! flyv freidig og sjung nu!
Sving dig fra Klippen og svæv over Hav, du løskjøbte Fange!
Billed af Digterens Sjæl, nys fængslet af Feelandets Trolddom!
Jorden tilhører dig ei: selv høiest paa herligste Klippe
Bort fra skjønnest Lyksalighedsøe du flyver med Høisang.
