Jeg min Sjæl vil udaande med Eloahs Ord,
Med de Toner, som skabte Himmel og Jord;
Men forstummet paa Jord er Schadai Tunge:
Kun fra Tidernes Dyb mine Raab gjenrunge.
Der ruller en Strøm fra Aartusinders Grav;
I min Sjæl der henbruser et tonende Hav:
Hver Bølge er levende Daad, som bortrinder;
Hver Tone er Billed, hvert Billed er Minder.
Med det Livs-Ocean vil jeg blande min Røst;
Det mig svarer med Klang fra Propheternes Bryst;
Det opløser min Sjæl i mildttonende Sukke,
Med de Sange, min Moder sang ved min Vugge.
Jeg fornemmer det atter, det levende Ord —
I min Sjæl det gjenskaber Himmel og Jord.
Med det henfarne Israels Røst vil jeg sjunge
Og med Zions Døttres Sang paa min Tunge.
