Dybt fra Oldtidens Grav og fra de Henfarnes Skygger
fremstiger Heltens Aand paa idealiske Jord;
nedenfor stirre de hid Tidens stræbende Sønner,
glemme de smaalige Sorger, skimte det højere Liv.
Kraft staaer væbnet mod Kraft, Villien kjæmper mod Magten,
men over Kampens Mark svæver Nødvendigheds Storm;
Kæmpen synker i Muld; og over Livets Ruiner
vandrer den sejrende Aand stolt til højere Hjem.
O! lad den fare med Fred! ønsker den ikke tilbage!
hvad skal Ørnen i Dalen? hvad skal en Heros paa Jord?
Roligt rulles det ned Tidens brogede Dække;
men fra Baggrunden hist skimtes det evige Lys.