Corso.
Kommer et Liigtog hist? den store Karmenes Række
For Høitidelighed sig neppe rører — men see!
Smykket med Glimmerfjær, de skjønne Mailænderinder
Smile fra Karmen fro — med Vink de hilse og Blik;
Rigt over fyldig Barm de sorte Lokker nedrulle,
Øiet med Onyxglands udlyner Livslyst og Ild;
— Det Promenaden er, til Vogns de Skjønne spadsere,
Frit du paa dem kan see, for Andet komme de ei.
Theatret alla scala.
Har man Skuespilhuus og Børs i Mailand foreenet?
— Stor til dobbelte Meed sig hæver mægtige Hal —
Eller spilles maaskee her tvende Stykker paa eengang,
Eet paa Scenen i Sang, eet paa Parterret med Snak?
Dobbelte Lyst jeg da med Ret bør dobbelt paaskjønne;
Hører iaften jeg vel af Operaen ei Stort,
I een Maaned endnu den samme Vise her synges
Og med samme Ballet foreenes Akterne skjønt.
Gives Slutningen først, man faaer Begyndelsen siden;
Der en Hovedperson, gaaer Stykket fort uden ham.
Morer Spillet dig ei — i Logen hist holdes Selskab,
Der du ved Pharaobord kan vente, til det er Tid
En Bravourtremulant at røres ved, eller høre
Skjønne høie Sentenz i en beundret Replik.
Marionet Theatret.
Vil med Folket du lee, saa følg det, naar man af Kirken
Kommer med Aflad ud — her strax ved Domkirkens Dør
Pulcinell og Bajaz med Arlechino os hilse,
Og ved den Fjællebod man Messen hører beqvemt.
Ei forarges saa let det Sind, som Øieblikslivet
Flux henriver fra Graad, til Leeg med barnlige Sands;
Munken rysted dem nys med Frygt for Afgrundens Flammer;
Lungen ryster dem nu den brave Trøster Bajaz.