Guldstraaler spille,
Funkle i Skye
Over den stille
Venlige Bye.
Kæmpernes Dage
Mindes vi her.
Løfte og drage
Heltenes Sværd.
Fredelig hvile.
Ruste i Hal
Blodige Pile,
Fundne paa Val.
Støvhyllet stander,
Glindser endnu.
Heltenes Banner,
Fjendernes Gru.
Trodsig mig standser
Staalklædte Haand,
Staaer der i Pantser
Ridderens Aand?
Saadan i Hallen
Vanked han om;
Helten er falden,
Brynien er tom.
Sempach har skuet
Kæmpen engang:
Tom han et trued,
Huult han ei klang.
Marv var forinden,
Been i hans Arm —
Nu suser Vinden
Gjennem hans Barm.
Fremmede komme.
Fremmede gaae,
Kæmpen den tomme
Stirre de paa.
Udenfor spille
Straaler i Skye
Over den stille,
Venlige Bye.
Kirken sig hæver
Høit paa vor Gang,
Tordnende bæver
Orgelets Klang.
Dybere bruser
Bjergstrømmen ei;
Freden omsuser
Rosenrød Vei.
Luften er stille,
Gløder i Qvel,
Fjernt staaer det vilde
Iiskronte Fjeld.
Rigi os vinker,
Hilser paany;
Sneebjerget blinker
Hvidt i sin Skye.
Hist har jeg sanket
Alpklokker smaa;
Der har jeg vanket.
Did skal jeg gaae.
— Dæmrende falder
Mulm over Jord;
Længselen kalder,
Glæden henfoer.
Vidt over Jorden
Stirrer jeg ud —
Hvor er mit Norden?
Hvor er min Brud?
Stjernerne funkle,
Qvellen er tys;
Hist i det Dunkle
Skinner et Lys.
Saadan nu flammer
Lyset og hist.
Og i sit Kammer
Sidder hun vist.
Blink nu, min Stjerne,
Til hende fro!
Bring fra det Fjerne
Budskab saa tro!
Siig, at du lued
Nys hvor jeg gik!
Siig hvad du skued
Her i mit Blik!
Og naar hun flukker
Lyset tilsidst,
Siig, jeg da lukker
Øiet forvist —
Drømmer om hende,
Drømmer til Gry,
Til mig de Svende
Vække paany.
Rast jeg da vanker
Lystelig hen —
Sjunger, og sanker
Blomster igjen.