Cloe
(efter den hollandske Digter Bellamy)
(efter den hollandske Digter Bellamy)
Vi haver en Søster paa Jorderig fundet!
Saa sang to Smaaengle, henrykte af Fryd,
Og saa fløi de sjungende ind i Guds Himmel,
Fløi strax dog tilbage til Jorden igjen.
Nu svang hendes vingede Brødre sig med dem,
Og Himmelen længtes det Under at see;
De fløi som paa Lynets de flammende Vinger,
I Elmenes Skygger paa Jorden de stod.
Der skued de Cloe, som Morgenen liflig,
Hensmeltet i Andagt hun knæled for Gud.
Som Morgenens Draaber paa barnlige Rose,
Randt salige Taarer den Skjønne paa Kind.
Nu opslog hun Øiet og skued mod oven,
Som saae hun Gud Herren i hellige Busk.
Vi blive, o Fader, hos Cloe i Busken,
Saa raabte nu alle Smaaenglene fro;
Da rysted Alfaderen Elmenes Toppe,
Mens Vinden foer gjennem det susende Løv.
Og Englene hørte hvad Faderen taled,
De bar mod det Høie den bedende Møe.
Vi haver en Søster paa Jorderig fundet,
Sang alle Smaaengle og jubled af Fryd,
Og saa fløi de sjungende ind i Guds Himmel,
Og bar for Guds Throne den bedende Møe.