Vel ei den danske Kirke i Rom sig hæve kan;
Et Huuskapel vi finde dog i vor Udlændingsstand,
Og inden lukte Døre, den liden danske Hjord
Der, som de første Christne i Catacombens Skjul,
Vi stille Herren prise for en velsignet Juul.
Men Hvo skal til os smykke det Juletræ iaar?
Af danske Møer plantet, det alt i Hallen staaer.
— I Maaneskin vi standed i Pantheon en Qvel,
Der rørte Hjemmets Toner i Hvælvingen vor Sjæl;
Fra danske Jomfrulæber lød Modersmaalets Klang,
Og tit den os husvaled paa underlige Gang. —
Tilsammen har vi vandret med Søstrene fra Nord
Blandt Konstens Paradiser paa Hedenoldets Spor,
Nu dandse vi tilsammen om Juletræet glad —
Til Ven og Møe i Norden flyer glade Juleqvad.