Deilig er Jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skjøn er Sjælens Pilgrimsgang!
      Gjennem de favre
      Riger paa Jorden
Gaae vi til Paradis med Sang!
Tider skal komme,
Tider skal henrulle,
Slægt skal følge Slægters Gang —
      Aldrig forstummer
      Tonen fra Himlen,
Sjælenes glade Pilgrimssang!
Englene sang den
Først for Markens Hyrder;
Skjønt fra Sjæl til Sjæl det lød:
      Fred over Jorden!
      Menneske! fryd Dig!
Os er en evig Frelser fød!