Bondevise.
Som: Vermlandsvisen
Som: Vermlandsvisen
Og jeg vil ha’ en hjærtenskær, det første som jeg kan,
men sådan en er ikke god at finde,
for hun skal have kinder som den røde tulipan,
og øjnestene, der kan rigtig skinne;
ja hun skal være dejligst blandt de piger her til lands
og lystig ved sit arbejd og lystig i en dans,
og hun skal ha’ de pæneste manerer.
De piger er vel gode nok, imens man på dem ser,
men på de meste kan man ikke lide,
og derfor vil jeg have en, som ej til andre ler,
men elsker mig og blot af mig vil vide.
Ja hun hos mig skal linde ret sin allerbedste fryd
og bringe til mit hus både stræbsomhed og dyd
og så en kiste fuld af gode klæder.
Og når jeg blot kan finde en ret sådan, som jeg vil,
da fejrer straks mit bryllup jeg med glæde,
og egnens mænd og kvinder de skal bydes ind dertil,
og de skal få så meget de kan æde;
og der skal være dans og spil tre hele dag i rad,
ti kærlighedens lykke den gør dog hjærtet glad,
så kan man sagtens lidt derpå spendere.