Jens Christian Hostrup

Hjemmets Sang

Naar Somrens Sang er sungen,

og Kulden knuger Støvet,

og Tonen dør paa Tungen,

af Stormen overdøvet,

mit Hjem, du rige, varme!

i dine Moderarme

jeg lever op paa ny.

Og alt, hvad Blæsten skræmmed,

hvad Frostens Magt mon kue,

det skjærmes huldt i Hjemmet

og tø’r ved Arnens Lue,

hvert Lysglimt bli’r til Glæde,

hvert Suk la’r ud sig græde,

hvert Haab faar Luft i Sang.