I en lys og lystig Lue
danser Støvet i min Stue.
Se, der staar en Jakobsstige
lige ind i Solens Rige!
Disse Støvfnugs Millioner,
det er Engles Legioner.
Se, hvor Røgen fra Cigaren
snor sig gennem Engleskaren!
Se, Begoniens Blad, det skønne,
store, laadne, saftiggrønne,
gennemskinnet! Blodigt røde
Haarkarnettets Aarer gløde.
Se, der flyder gyldne Flammer
ud fra alle Billedrammer!
Lampekuplen paa Kaminen
skyder Gnister som Rubinen.
Og det grønne Fløjl paa Stolen,
halvt i Skygge, halvt i Solen,
er en Eng, hvor Skovens dybe
Skygger over Bunden krybe.
Og du selv, min lille Frue — —
Midt i Leg og Lys og Lue
lulles du i Drommerier,
leger du med Fantasier — —