Faunens Sjæl i Toner strømmer
over Bjærg og Sø.
Evigheden i ham drømmer,
aldrig skal han dø.
Draget fra de tavse Skove,
stod hun maanehvid paa Næsset,
saa hans Stjærneøjne, spurgte:
Er det dig, som sender Bud?
Og han svarer hende salig —
Iris blomstrede i Græsset —
Ja, for jeg er Livets Længsel,
som har kaldt dig ud.