Det er i Dag et Vejr — et Solskinsvejr!
O, søde Vaar, saa er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var Vinter,
nu vil jeg gaa og købe Hyacinther
og bringe dem til en, som jeg har kær.
Hun købte af de hvide og de blaa,
hun købte af de smukkeste, hun saa.
Det er i Dag et Vejr! Og Solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse Minder,
dem ta’r jeg med til den, jeg tænker paa.
Og de kom svævende i Ring og Rad.
Hun gik imellem dem og var saa glad.
Det er i Dag et Solskin uden Mage!
Og jeg har Solskin nok til mange Dage,
og jeg maa kysse hvert et lille Blad.
Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær,
Min Ven, her kommer jeg med Hyacinther!
Min Ven, nu glemmer vi, at det var Vinter!
Det er i Dag et Vejr, et Solskinsvejr —!