Der var en Tid, da til Ridderens Fest
Den ydmyge Sanger blev buden til Gjæst
Blandt Riddere og Baroner —
Da skummed den ædle, den gyldne Viin,
Og paa Bægrets Bund laa en Perle fiin,
Der lønned hans Cithers Toner.
Den skjønne Tid med sin Poesie,
Sin begeistrende Kraft er ei reent forbi:
Du vækker til Liv den atter!
Du skjænker for Skjalden den gyldne Viin,
Og din Aand, dit Vid er den Perle fiin,
Som høist af alle han skatter.