„Det skal ei skee!”
September 1848
September 1848
Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren!
Til Kamp beredt den venter kun dit Bud.
Hvor Stævnet blodigst var, vi frelste Æren —
Lad os da trøstigt fægte Striden ud!
Giv Intet bort, thi viid, for Du skal miste
En Fodbred Jord af dine Fædres Land,
Før vil vi Alle kæmpe til det Sidste,
Før vil vi Alle falde som een Mand!
Og hvis dit Blik i disse tætte Rader
Har søgt forgjeves mangen Kammerat,
Beklag ham ei! vær stolt af ham som Fader,
Og husk, for Dig han døde som Soldat.
I Dødens Stund og skilt fra sine Kjære
Hans sidste Suk gjaldt Fædrelandets Ret,
Hans sidste Tanke var din Krones Ære —
I Kamp for den vil Ingen blive træt.
See der er Nok, der vil udfylde Pladsen!
See her er Nok, der kæmpe vil som han,
Men ikke Een der er i hele Massen,
Som vil see deelt sit skjønne Fædreland!
„Det skal ei skee!” det Løfte har Du givet,
„Det skal ei skee!” fra Folket lød igjen!
Og, Kongen troe i Døden som i Livet,
„Det skal ei skee!” vi sværge her som Mænd!