Dit Led, der var aflave,
O Danmark! længe nok,
Nu trampes ned i Gruset
Af Leiesvendes Flok;
Men vi vil ei forsage,
Et nyt vi bygge vil —
Den danske Arm har Tømmer,
Der bruges kan dertil!
Nei, lad os blot ei vente
Paa Hjælp fra Syd og Nord,
Ei trygle Stumper til det
Ved noget fremmed Bord!
Det Led, der fast skal hegne
Om hvad vi elske mest,
Det hjemmegjort bør være —
Saa holder det nok bedst!
Og derfor rask til Arbeid,
I flinke Tømmermænd!
Nu gjælder det at vise,
Hvad Kraft vi har igjen!
Lad os blot ikke trættes,
Men hugge som sig bør:
Saa skal snart Haven blomstre
Saa dansk og smuk som før!