H.P. Holst (1811–93)

Tiden med Alvor

Præger vor Tanke,

Alvorsfuldt Ordet

Lystrer dens Magt;

Sværd-Tid og Spyd-Tid

Nornerne varsled,

Ond Tid og Døds-Tid

Har de os bragt.

Sproget, det milde,

Mandige, skjønne,

Som ved vor Vugge

Toned saa sødt,

Sproget man haaned,

Grændsen man flytted —

Glad for de Tvende

Dansken har blødt.

Men paa den øde,

Blodige Liigmark

Staaer der en Vola,

Nordisk og stor.

See, det er Sangens

Seirende Musa!

Hør hendes kjække,

Vingede Ord:

„Sønner af Askur,

Hvor kan I frygte

Nu, at den danske

Tunge skal døe?

Ham, jeg har elsket

Høiest af Alle,

Lod jeg jo fødes

Paa Eders Ø?

„Lyt til hans Sange!

Troer I, at disse

Toner kan glemmes

Eller forgaae?

Frygter da ikke

Tiden, der kommer!

Frygter ei Kampen,

Skjøndt I er Faa!

„Seer I da ikke

Kraften gjenfødes,

Oldtids Bedrifter

Vaagne til Liv?

Hvad han har sunget

I sine Draper,

Har ikke Nutid

Givet det Bliv?

„Lad da kun Nornen

Røgte sin Gjerning,

God-Tid og Freds-Tid

Trygt tør jeg spaae —

Tid, da det Skjønne,

Tid, da det Sande

Skal i sin Klarhed

Seirende staae!”