H.P. Holst (1811–93)

Her, hvor saa tidt vi lytted til din Stemme,

Naar kjækt den møntede din Tankes Guld,

Her sidder Du igjen blandt os som hjemme,

Saa mild som før og dog saa alvorsfuld;

Thi Tiden Alvor vil — og hvor Pokalen,

Den druefyldte, kalder os til Fest,

Der sniger Alvor med sig ind i Salen

Og tager uformærket Plads som Gjest.

Der var en Tid — vi mindes den jo Alle —

Da var dit Navn for os et helligt Navn,

Og medens mangen Storhed vi saae falde,

Vi trøsted os ved Dig mod mangt et Savn;

I Fædrelandets Kampe, i dets Storme

Saae trygt vi op til Dig med stille Taal

Som til en Helt, der Tiden kunde forme

Og føre frem den mod sit høie Maal.

Men nu er Tiden der, hvis nogensinde!

Thi sydpaa Had og Tvedragt holde Vagt,

Og Overmodet reiser sig iblinde,

For frækt at bryde broderhellig Pagt;

Vort skjønne Modersmaal man vil fortrænge

Og rive ned det Led til Spot og Spee,

Der længe hegned om det danske Vænge —

Det skal ei skee! ei sandt, det skal ei skee!

Et kraftigt Ord klang nys fra Herskermunden,

Det Folket gjemmer i taknemlig Hu;

Men Hjælp behøver han, thi svar er Stunden —

Indfri da dine Ungdomsløfter nu!

Din Manddomssol med Stolthed saae vi gløde,

Lad os da juble ved din Sol-Nedgang,

At seent i Tid dit Mindes Aftenrøde

Med Graad maa hilses fra den danske Vang!