H.P. Holst (1811–93)

Tiden letsindig kun fremad vil haste,

Griber det Nye, for bort det at kaste,

        Reiser sig Guder og styrter dem ned;

Over det Gamle den strax bryder Staven,

Har ingen Ro, før det ligger i Graven,

        Knap engang der vil den unde det Fred.

Held derfor Den, der kan skue det Tomme

I disse vrange og stridige Domme,

        Held Den, der ei har til dem sat sin Lid!

Held Den, der rolig kan skue tilbage,

Søge sin Trøst i de henrundne Dage,

        Søge sit Haab i en kommende Tid!

Held Dig, o Dronning! din Smerte fandt Lindring,

Hvile den fandt i en hellig Erindring!

        Prøvelsens Time er stakket og kort!

Og for den Krone, der funkled om Panden,

Vinker, o Dronning! Dig hisset en anden, —

        Trøst Dig, den vil ikke trykke saa haardt!