Velkomstsang
Juli 1846
Juli 1846
Velkommen, Drot! Herhen Du tye,
Naar Kronens Byrder tynge,
At i vor Troskabs Bad paany
Din Kraft sig maa forynge.
Du selv til Folket trænger jo —
Du trænger til at høre
De simple Ord, der dybest boe
Og Hjertet dybest røre!
Dets Held er jo den Arvedeel,
Som kjærligst Du omfatter,
Dets Glædesgraad den Kronjuveel,
Du høist af Alle skatter, —
Og utaknemligt er det ei!
Læs i dets glade Blikke:
Hvor høit endog Du staaer — o nei!
Alene staaer Du ikke!
Det veed, at rastløs, Dag og Nat,
Du virker for dets Lykke,
At Du har Kraft som Faa, og at
Det trygt paa Dig kan bygge!
Det veed, at Du er Hyrden god,
Der heller Livet giver
End vil, at fjendtligt Overmod
Et Lam fra Hjorden river!
Og derfor, Konge god og huld!
En Skat det Dig bevarer
Af Kjærligheds og Troskabs Guld,
Et Værn mod alle Farer!
Og denne rige Skat Enhver,
O Drot! Dig villig yder —
O Du skal see, hvor rig Du er,
Naar over den Du byder.