H.P. Holst (1811–93)

Blandt sine Værker staaer den gamle Mester,

See! alvorsfuldt et Tankeblik han fæster

Paa hvad der fremstod ved hans Meisels Slag,

Og selv mismodig han sit Øie sænker —

„Saameget Ufødt, Ufuldendt!” han tænker,

„Og hvad, om det var nu den sidste Dag?”

Da klinger det igjennem Marmorsalen!

Dødsenglen svinger sig fra Piedestalen

Og standser med sit Kys hans Hjertes Slag.

„Du har gjort Nok!” det klinger fra de Andre,

„Til Evighedens Land Du trøstig vandre,

„Thi Du skal leve til den sidste Dag.”