Enkedronning Marie
September 1846
September 1846
Sommeren flyer alt, og Efteraarsløvet
Hvirvles om Slottet derude i Støvet,
Blomsterne visne og synke i Blund;
Tomme, forladte staae Havens Terrasser,
Hvor er de muntre, de brogede Masser?
Mængden forlod dem — Du dvæler der kun!
Ak, thi Du elsker den hjemlige Bolig!
Der hviske Bladene ømt og fortrolig,
Der suse Grenene klagende, vildt!
Tusinde Minder da vaagne af Dvale,
Og, mens om henfarne Tider de tale,
Lytter Du til dem alvorligt og mildt.
Bladene hviske — da seer Du ham atter!
Kraftfuld som Yngling om Roret han fatter,
Dig som sin Engel ved Siden han har!
Grenene suse — o see den Begrædte,
Ham, som vi elske og aldrig forgjette,
Ham, som paa Hænder til Graven vi bar!
Trofast Du lever i elskede Minder,
Ungdommens Blomster til Krandse Du binder.
Timerne svinde og Dage og Aar;
Og som et Træ, der, sin Bladpragt berøvet,
Venter med Længsel paa Vaaren og Løvet,
Venter Du Gjensynets himmelske Vaar!