H.P. Holst (1811–93)

En Fødselsdag vi feire her — men hvor

Er Glæden da? og hvorfor triner

Ei den herind med Roser i sit Haar?

Jeg seer kun Alvorstræk og mørke Miner.

Og dog er det en Fødselsdag — ja vist,

En Fødselsdag for vore Savn og Smerter;

De fødes atter efter stakket Frist,

De fødes atter dybt i vore Hjerter! —

En Fødselsdag det er — men hvor er nu

De skjønne Gaver, som skal Dagen hædre?

I bringe selv dem hid med sønlig Hu,

Og ingen Dødelig kan offre bedre:

Thi hver en Tanke, hver en stille Bøn

Og hvert et Tankeblik, paa ham I fæste,

Er’ skjønne Gaver mellem Fa’er og Søn,

Og sniger sig en Taare ned iløn,

Saa skam Dig ei — den Gave er den bedste!

        — — Idag, just for halvhundred Aar, da lød

Der Sang og Glædesraab paa disse Strande,

Og Jublen toned dybt fra Landets Skjød

Henover vore mørk’blaae Søer og Vande,

Thi ung og stærk holdt Fredrik Statens Roer.

Et halvt Aar senere, da smilte

I Ungdoms og i Skjønheds rige Flor

En Rose ved hans Bryst til Danmarks Glæde,

Og Folkets Hjerter dem imøde ilte.

Nu ligger han

I Kongegraven, i sit Kroningsklæde —

En snever Kiste er hans hele Land:

Men Tusinder vil hen til Kisten træde

Og tænke ømt paa ham og stille græde!

Nu sidder hun

I Slottets Sale, taus, forladt, alene —

Dog ikke hun, nei hendes Støvdragt kun,

Thi Hendes Sjæl drog bort i samme Stund,

Sig med sin Husbonds evigt at forene!

Kun Folket, det taknemmelige Folk,

Endnu et Alvorsblik tilbagekaster.

Og Taaren er en taus og hellig Tolk,

Mens Tidens Hjul ustandset fremad haster.

        — Og hvad har han ei virket! See Dig om!

Du elsker jo dog disse skjønne Sletter,

Hvor Bondens Lade bliver aldrig tom.

Og Rigdomsfylden Nøisomheden mætter! —

En stakket Tid tilbage kun, da gik

Forkuet Bonden som et Dyr ved Ploven;

Træg var hans Fod og flovt hans Blik;

Forgjeves hvælved Himlen sig foroven —

Han saae den ei! forgjeves fik

Han Regn fra Himlen, Køling hist fra Voven —

For ham var Alting tomt og Alting øde:

Thi naglet til den Plet,

Hvor han blev født, og hvor hans Fader døde,

Han kjendte Intet over det

Som Hest at trælle og som Hund at løbe,

At blive hungrig og at blive mæt,

At sove dygtig ud, naar han var træt,

Og blive vakt af Ridefogdens Svøbe.

        Og Fredrik saae det, og hans klare Blik

Formørkedes af Mismod og af Kummer.

Hvorledes bøde paa den Tid, der gik?

Hvorledes vække dem af denne Slummer?

Da løste han de Lænker, der dem bandt,

Og altsom Trælleaaget svandt,

See blot! da blomstred Jorden dobbelt fager,

Og sødere blev Blomstens Lugt,

Og Kornet rigere paa Bondens Ager,

Og Træets Løv blev mere smukt,

Og mere liflig blev dets Frugt,

Thi Grøden trives kun, og Kraften styrkes,

Hvor Mark og Jord med frie Hænder dyrkes.

— Men ei hans Legem blot han gjorde frit,

Han aabned ogsaa Sjælens Øie,

At Bondens Tanke kunde flyve vidt

Og stige fra det Lave til det Høie.

Han bygged Skoler op i tusindviis,

Og mere klog i Adfærd og i Tale

Blev Bonden Aar for Aar, og Fredriks Priis

Gjenlød i vore hvalte Bøgesale,

Mens mere smidig blev den stærke Krop

Til Værn for Landet i de onde Dage:

Saaledes tugtede han Bonden op

Og lod i Folkeraadet Plads ham tage;

Thi Fredrik skjelned Hveden vel fra Klinten,

Han vidste godt, at bag det simple Sprog

Sig skjuler mangen Tanke, lys og klog,

Som Diamanten skjuler sig i Flinten!

        Hvad nytter vel en Seir tilsøes, tillands,

Naar Kræft fortærer Statens Marv og Kjerne

Ak, altfor gjerne

Man griber efter en forfænglig Krands

Og jubler, som om Seieren var vunden,

Og dog er det et Nederlag i Grunden! —

Hvad nytter Lefleri med Kunst og Kunst,

Naar Statens Legem sygner hen og visner,

Naar alt opløser sig i Taagedunst,

Og Blodets raske Strøm i Aaren isner!

Man pynter dog kun op en kalket Grav,

Man lægger Farver paa og broget Flitter;

Dog Tiden driver ind sit strenge Krav,

Og Usselheden slankere fremtitter.

        Men Statens Legeme, dens friske Marv,

Dens sunde, indholdsrige Kjerne

Er Bonden, der i Fred med Plov og Harv,

I Krig med Sværdet skal om Landet værne.

        Og derfor savnes Fredrik Landet rundt,

Thi, hvis et Blændværk ei mit Øie daarer,

Ham skyldes det, at Legemet er sundt,

Og Blodet ruller rask i Statens Aarer!

— — Det var det Maal, hvortil han kæmped — men

Hvo har vel ogsaa stræbt som han? O Ingen!

Du selv, min Broder og min Ven!

Du selv, der kjækt udspænder Vingen

Til Flugt mod Lysets Land, Du selv, som tidt

Har tænkt og grublet ved en natlig Lampe,

Som selv har stræbt og stridt

For Seieren i Aandens Kampe —

Ei sandt, Du drømmer jo dog om en Tid,

Da i dit Huuslivs Rolighed og Lykke

Du hvile skulde efter al din Flid

Og fri og uforstyrret boe og bygge?

Men han, naar har Du hørt, at han

Har troet at turde skjenke sig en Hvile?

Hver Time skyldte han jo Folk og Land, —

Hvor turde ubrugt da blot een henile! —

Mens Glædens spragletfriske Blomsterkrands

Du overgivent fletted om din Pande,

Den tunge Krone hvilte haardt om hans

Og fured sine dybe, dybe Rande;

Men leired end sig Smerten om hans Mund,

Han blev dog kjærlig til sin sidste Stund,

Opoffrende i Fryds og Modgangs Dage —

Som Muldet, der et Korn modtager kun,

Men giver Axet hundred Fold tilbage.

        Og hvo var fordringsløs som han!

Paa Tak han vented ei — saalidt som Duggen,

Der synker qvægende fra Himlens Land

Paa Bladetaget ned og Blomstervuggen

Og styrker Træet, farver Blomstens Kinder, —

Ja selv fra dem, der haardt

Og bittert krænked ham ilive.

Tog han sin milde Haand ei bort,

Men vedblev dog at give og at give,

Liig Jorden, liig vort moderlige Hjem,

Der hvert Aar skjænker sine Gaver dem,

Som hendes Bryst med Jernet sønderrive!

        Saaledes gik Kong Fredrik i sin Grav!

Men Danmark græd sin tunge Veemodstaare

Og flettede — til Tak for hvad han gav —

Af tusind Hænder ham den sidste Baare!

        Men Du,

Gjem dette Billed trofast i din Hu!

Og naar dit Mod, din Kraft er overmandet,

Skal dette Billed styrke Dig endnu

I Kjærlighed til Kongen og til Landet,

I Alt, hvad Æren og hvad Pligten byder,

I Gudsfrygt, Nøisomhed og milde Dyder!

        — Og nu det sidste Ønske, Fader kjær!

I Fødselsdagens Dæmringsskjær

Det bringes Dig af dine Sønners Vrimmel:

Som Du har glædet os paa Jorden her,

Saa glæde Gud Dig evig i sin Himmel! —