Farvel til H. P. J. Lyngbye
fra Studenterforeningen
fra Studenterforeningen
Sov vel, sov sødeligt! Din Seng er redt;
Vi bringe Dig til Ro, vor blege Broder!
Vi har saa tidt tilsammen spøgt og leet, —
Nu følge vi med Graad Dig til vor Moder.
O hun er god og øm! De blege Træk
Snart med et græsgrønt Blomsterslør hun dækker,
Hun røver Døden Alt, hvormed den skrækker,
Hun hilser os igjennem Rosens Hæk
Og Droslens Sang i Linden, og hun smiler:
Saa sømmer det sig, at en Sanger hviler!
En Sanger, — ja der fløited i hans Bryst
En fangen Fugl, der blødte sig tildøde,
En fangen Fugl, der sang med Længsels Lyst
Om Frihed i en evig Morgenrøde.
Den sang saa hjerteligt, o det var ei
Den rige Fugl med Guld paa sine Vinger,
Hvis Toners Hær igjennem Skoven klinger;
Ak nei, den fløited helst paa ensom Vei
Sin simple Sang, fjernt fra de Andres Klynge,
— Og derfor vil paa Graven tidt den synge.
Sov vel, sov sødeligt! O rige Jord,
Hvor stor er ei den Skat, dit Skjød forvarer!
Du gjemmer Blomstens Fro og Sangens Chor
Og Støvets Glands og Livets muntre Skarer!
Hvad vi omfattede med varmest Lyst
Du i din mørke Bolig sammentrænger, —
Men ved vor døde Skat vort Øie hænger,
Og derfor falde Taarer paa dit Bryst.
Modtag da ogsaa ham! Paa Sangens Vinge
Vi Sangeren den sidste Hilsen bringe.