Hvorfor kun om Dig jeg drømmer,
Ihvor jeg end gaaer og staaer,
Om Dig, dine blomstrende Kinder,
Dit brune, lokkede Haar?
Hvorfor kun om Dig jeg synger
Om Dig og altid om Dig,
Som om ei Andet i Verden
Vel mægted at fængsle mig?
Ak see, jeg var arm og fattig,
Og Skjebnen voldte mig Meen:
Da fandt jeg en Skat for Livet,
En kostelig Ædelsteen.
Hvor kan I da undres, Kjære!
At høit jeg dens Værd anslaaer,
Og at jeg den nu indfatter
Saa smukt, som jeg forstaaer?