Det farlige Sted
Florents
Florents
Du troer, at Farer mig omringe
Ved hvert et Fjed blandt dette Folk,
Og om Banditter kun Du drømmer,
Om Overfald og Gift og Dolk.
Du skriver, at i det Toskanske
Du kun med Uro mig har fulgt,
Fordi jeg kun dets Skjønhed skildrer,
Men vist dets Farer har fordulgt.
O Farer, Farer! Jeg har skildret
Alt, hvad jeg skued paa min Vei —
Toskanas Skjønhed har mig fængslet,
Men Farerne, dem saae jeg ei.
Og dog — naar jeg skal skrifte ærligt
Een Fare nær jeg havde glemt:
Hvis ei jeg der mig havde vogtet,
Det kunde let mig gaaet slemt.
Med Diligencen til Bologna
Jeg tog den sidste Januar;
En Flok Dragoner os gardered,
Og Himmelen var lys og klar.
De blanke Hjelme straalte prægtigt,
Og Kappen fløi for Vindens Kast,
Den brede Pallask slog mod Sporen,
Og fremad gik det i en Hast.
Mod Aften alt vi naaede Byen —
Saavidt endnu gik Alting godt!
En Vetturin jeg der mig leied,
Og fremad gik det — men kun smaat.
De steile Apenniner kneiste
Mod Himlen, lodret som en Muur,
Og trindt sig aabnede for Øiet
En vild, en frygtelig Natur.
Langs Bjergets Ryg og langs dets Sider
Laa Lag paa Lag af Iis og Snee,
Og dækt med Snee var Klippeveien,
Saa langt som Øiet kunde see;
Fra Pianora til Lojano
Ei Spor af Mennesker og Qvæg,
Kun nu og da en lille Kilde
Flod rislende fra Klippens Væg.
Ved Filigara standsed Vognen.
Der laa et ensomt Osteri,
Blandt mørke Pinier, trist og skummelt,
Ret et Hôtel de l’Italie!
Et Bundt af Riis laa paa Kaminen,
Det ulmed kun og gnistred mat;
En fattig Pranzo stod paa Bordet,
Paa Stolen mjavede en Kat,
To Karle sad og sov ved Ovnen,
En Kurveflaske foran hver,
Og Husets Folk med mørke Blikke
Betragted os, men to især — —
(Nu troer Du sagtens: to Banditter,
Der lure vil i næste Skov!
O nei! endskjøndt de to, jeg mener,
Vel stundom og gaae ud paa Rov!)
To sorte, italienske Øine,
To mørke, sydligvarme Blik
Tet var, der brændte med en Styrke,
Et Udtryk, som til Sjælen gik.
At Sligt er farligt, tør jeg mene.
Jeg troer, et Blik af stige to
Var meer end nok til at berøve
En stakkels Dødelig sin Ro.
Men jeg, der bringer med fra Norden,
Fra Hjemmets evigelskte Skjød,
En Talisman mod slige Farer —
Med mig det havde ingen Nød.
Dog raader jeg Enhver, der uden
Slig Talisman vil reise her,
Han komme ikke Filigara,
Det farefulde Sted, for nær;
Og har han en, og troer han ogsaa
Sig mod hver Fare sikkret: da
Gjør han dog bedst i, at han skynder,
Som jeg, itide sig derfra.