Der er nogle, for hvem Fortiden er alle skønne Tings Hjemsted, formodentlig har Flertallet af Menneskene denne Evne til at finde de lyse Minder frem, Hjerterne er aabne for det Forgangnes Mystik. Der er dog dem, der har det anderledes, der er Folk, som ikke kan taale at se tilbage, Folk, for hvem Fortiden lugter ilde, paa en næsten fysisk Maade — i det Svundnes Stuer finder de kun Lugten af gammel Tobak. Og viderværdigst af alt er dem Erindringen om dem selv, som de dengang var — hvad er Ungdommen andet end et aarelangt, særdeles pinligt Forsøg paa at blive en Smule Menneske!
De, hvis Ungdom faldt i Halvfemsernes København, har særlig ringe Anledning til at dyrke Mindets Sødme — hvorfor var Livet saa forbandet dengang, hvorfor var det altid November, alting saa langt nede? København blev stor og hæslig, Folk, der var lige lidt kønne, sloges rasende om Magten, der var en underlig Afmagt og Forgiftethed i Hjerterne. Men af det, der er forsvundet, er det umuligt at danne sig et fuldtud sandt Billede — og det er heller ingen Nytte til — se ikke tilbage, naar du ikke kan se noget smukt, overlad Fortiden til Selvplagerne og til dem, der husker rosenrødt.
Ak, men det er November, og hvor er hine Dage vendt levende tilbage! Denne Luft, hvor Skumringen begynder om Formiddagen, hvor er den fuld af Minder! Det er som at blive ung paany! Forbandede Tid, hvor man er den yngste, hvor man bærer den største Byrde og faar den mindste Løn, hvor man henter Øllet og ser de andre drikke det, hvor alt det ensomme, pinefulde Arbejde gøres, som bærer éns Liv gennem Aarene!
Alt, hvad der er klamt, skiddent, ondt, er viet November, mod dens forhadte Himmel løfter sig Drømmen om Solhavet, om det, der er udenfor Livet. — — Men hæng dig dog ikke, før du har sovet paa det — thi imorgen, naar du staar op, er Himlen maaske blaa, det er blaa November, en vidunderlig Dag, fuld af Stilhed og Vaar. Skuderne ligger i Kanalen med hængende Sejl. I de gamle Gader leger et fint Solskin. Der staar en stolt Madam i en Kælderdør. — Ak, hvor det dog er en skøn By, alligevel, og hvor denne Novemberluft er berusende! Det er som at blive ung paany! Ja, fra alt dette taler jo de tusinde Minders Sprog, det er jo sandt, at de henfarne Aar, at den saa sværtede Ungdom var fuld af glimrende Stunder. Husker du det Foraar i Halvfemsernes Begyndelse? Alle djævelske Dage vejer det op, sletter det ud, det splitter alle Taager; det, som var, er, dette Øjeblik er Tidernes Morgen!