Der kæmped en uovervindelig Flaade
med Englands Skibe og Stormens Fraade —
en Drøm om en Lykke, som ikke fandt Naade.
Der ankred en Aften i Læ af et Fjeld
langt borte i Havet en stor Karavel.
Om Mænd, der jages, om favnet Mø
fortæller et Sagn paa Suderø.
De solbrune Mænd af den flygtende Flaade,
hvis Drøm var en Lykke, som ikke fandt Naade,
har avlet en Æt paa den Nordens Ø,
har saaet et uovervindeligt Frø.
Og jeg — jeg er ud af den Æt og den Ø!
Dèr, hvor Møernes Manker er gule,
er jeg født, og min Moder er Thule.
Men min Fader er født i Granada.
Jeg er en Søn af den store Armada.
Jeg er en Søn af den store Armada,
af den Glans og det Blaa i Granada,
af en Sang om at sejre, en Sang om at dø,
af en rødgylden Sol over stormende Sø.
Lad Flaaden gaa under. Med Master og Mers
er Flaaden et uovervindeligt Vers!